Kvinder der inspirerer os

Kvinder der inspirerer os

For kort tid siden mødte designer Line Markvardsen for første gang Annemette Voss til en reception. Det var kærlighed ved første blik. Line og Annemette er nemlig begge kvinder der elsker det unikke og smukke i livet. De har begge ønsket om at bidrage med noget positivt til folks hverdag – det værende sig smukt og feminint tøj som gør en farverig forskel eller en kage der får smilet frem på læben og fryder øjet.

Se hvordan dagen gik i Annemettes lyse køkken en solrig dag i september.






 TILMELD NYHEDSBREV >            SHOP LOOKET >          FÅ OPSKRIFTEN PÅ KAGEN > 


Bedst som jeg sad og slog præcise streger op i AutoCad til prestigiøse byggerier i Københavns havn og så en lys fremtid for mig med arkitekturen på hjerte - så slog jordkloden en koldbøtte og alt i min verden blev vendt på hovedet. Nu banker mit hjerte for kagerne. For en sød verden fyldt med god kagekarma og tid til nærvær.





Og bedst som jeg sad der på tegnestuen, helt anonym for den almene dansker, og troede at mit liv kørte på trygge skinner - så så jeg mit ansigt på forsiden af BT, efterfulgt af informationen at jeg skulle skilles. “Goodbye” til anonymiteten.

Dét skulle jeg lige vænne mig til, men i dag er offentligheden blevet en positiv del af mit virke. Det har fået mig til, at tage mig selv mere seriøst - selvom det lyder fjollet. Men jeg nægter simpelthen at fremstå sjusket eller udkørt i al offentlighed. Den del af mig må blive hjemme på sofaen. Nej, nu ranker jeg ryggen og sørger for at møde verden med et smil - og minsandten om ikke den smiler tilbage. Dét giver bare god energi.




 
Min hverdag består af en bred (virkelig bred) variation af opgaver, og jeg suser rundt mellem mine små stationer, som ligger sporadisk placeret i byen. Nogle gange befinder jeg mig i mit køkken med begge hænder begravet i chokolade og flødebolleskum, det næste øjeblik sidder jeg på min stamkaffebar og forfatter opskrifter til min næste bog, hvorefter jeg haster videre til møde med vigtige samarbejdspartnere - eller endnu bedre - til kagebagning med prinsessen. Den er god nok! Derfor elsker jeg Edith & Ella!






Edith & Ella gør det muligt for mig at vælge tøj ud af skabet om morgenen, som på én og samme tid er elegant, feminint, praktisk og afslappet. Mit liv rummer virkeligt mange sjove og finurlige opgaver. Jeg ved aldrig, hvad der venter mig, og jeg kan aldrig rigtigt planlægge min dag - men det er jo netop dét, jeg elsker allermest ved mit job. Og min påklædning skal altså egne sig til alle situationer.





Og hvad er så mit job? Det spørgsmål bliver jeg ofte spurgt… Svaret må være, at jeg er en glad kageformidler med fokus på fortællingen. Fortællingen om kagen, om oplevelsen, om sundheden og om kærligheden til det nærvær jeg erfarer, når jeg går i køkkenet. Fordi fortællingen er for mig den eneste form, der rummer alle aspekterne af hvem jeg er, og hvad det er, der gør mit liv meningsfyldt og fuldt af glæde og søde minder. Men jeg skaber jo delvist selv fortællingen - og derfor har jeg valgt, at min skal være den søde, glade og farverige én af slagsen.


 TILMELD NYHEDSBREV >            SHOP LOOKET >          FÅ OPSKRIFTEN PÅ KAGEN > 

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere