Hvad er angina?
Angina er en tilstand, der påvirker hjertet og kan forårsage brystsmerter eller ubehag. Det er vigtigt at forstå, at angina ikke er en sygdom i sig selv, men derimod et symptom på en underliggende hjertekomplikation. Angina opstår, når hjertemusklen ikke får tilstrækkelig ilt på grund af en reduceret blodgennemstrømning i kranspulsårerne.
Angina: Definition og grundlæggende forståelse
Angina defineres som brystsmerter eller ubehag forårsaget af nedsat blodgennemstrømning til hjertemusklen. Det er vigtigt at skelne mellem angina og et hjerteanfald, da de er forskellige tilstande, selvom de begge involverer nedsat blodgennemstrømning til hjertet.
Angina: Årsager og risikofaktorer
Angina kan være forårsaget af forskellige faktorer, herunder åreforkalkning (aterosklerose), hvor der dannes plaques i kranspulsårerne, der reducerer blodgennemstrømningen. Risikofaktorer for angina inkluderer rygning, højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes, fedme og inaktivitet.
Forskellige typer af angina
Stabil angina
Stabil angina er den mest almindelige form for angina og opstår typisk under fysisk aktivitet eller stress. Symptomerne forsvinder normalt med hvile eller ved brug af nitroglycerin.
Ustabil angina
Ustabil angina er en mere alvorlig form for angina, hvor symptomerne kan opstå i hvile eller være mere intense og vedvarende. Ustabil angina kan være et tegn på en kommende hjerteanfald og kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Variant angina
Variant angina, også kendt som Prinzmetal angina, er en sjælden form for angina, der normalt opstår i hvile. Det skyldes en midlertidig sammentrækning af kranspulsårerne, hvilket fører til nedsat blodgennemstrømning og symptomer på angina.
Angina symptomer og tegn
Typiske symptomer på angina
Typiske symptomer på angina inkluderer brystsmerter eller ubehag, der kan føles som en trykkende fornemmelse, smerter, pres eller en stramning i brystet. Smerten kan også sprede sig til arme, nakke, kæbe, skuldre eller ryg.
Atypiske symptomer på angina
Nogle mennesker kan opleve atypiske symptomer på angina, der ikke nødvendigvis er relateret til brystsmerter. Disse symptomer kan omfatte åndenød, kvalme, opkastning, mavesmerter, svedtendens, svimmelhed eller træthed.
Angina diagnose og undersøgelser
Lægebesøg og anamnese
Ved mistanke om angina vil lægen indsamle en detaljeret sygehistorie og spørge om symptomer, risikofaktorer og tidligere medicinsk historie. Det er vigtigt at være ærlig og præcis i dine svar for at hjælpe lægen med at stille en korrekt diagnose.
Fysiske undersøgelser
Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse, der kan omfatte at lytte til hjertet og lungerne, måle blodtryk og puls, og undersøge eventuelle tegn på hjertesygdom.
Angiografi og andre billedundersøgelser
For at vurdere blodgennemstrømningen til hjertet kan lægen bestille en angiografi, der involverer indsættelse af et kontrastmiddel i kranspulsårerne og tage røntgenbilleder. Andre billedundersøgelser som CT-scanning eller magnetisk resonansbilleddannelse (MR) kan også bruges til at vurdere hjertets tilstand.
Behandling af angina
Livsstilsændringer og forebyggelse
Livsstilsændringer spiller en vigtig rolle i behandlingen af angina. Dette kan omfatte at stoppe med at ryge, spise en sund kost, motionere regelmæssigt, opretholde en sund vægt og kontrollere blodtryk og kolesteroltal.
Medicinsk behandling
Der er forskellige medicinske behandlinger til rådighed for at lindre symptomer på angina og forbedre blodgennemstrømningen til hjertet. Dette kan omfatte brug af medicin som nitroglycerin, betablokkere, calciumkanalblokkere eller nitrater.
Invasive procedurer og kirurgi
I nogle tilfælde kan invasive procedurer eller kirurgi være nødvendig for at forbedre blodgennemstrømningen til hjertet. Dette kan omfatte ballonudvidelse (angioplastik) med indførelse af en stent eller bypass-kirurgi, hvor en ny blodgennemstrømning oprettes omkring det blokerede område.
Angina og hjerteanfald
Forholdet mellem angina og hjerteanfald
Angina og hjerteanfald er begge tilstande, der involverer nedsat blodgennemstrømning til hjertet. Angina kan være et advarselssignal om en kommende hjerteanfald, men det er vigtigt at skelne mellem de to tilstande, da et hjerteanfald indebærer permanent skade på hjertemusklen.
Hvordan adskiller angina sig fra et hjerteanfald?
Angina forårsager midlertidig ubehag eller smerter, der normalt forsvinder med hvile eller medicin, mens et hjerteanfald indebærer vedvarende og alvorlige brystsmerter, der ikke forsvinder med hvile eller medicin. Et hjerteanfald kræver øjeblikkelig lægehjælp og kan være livstruende.
Leve med angina
Angina og dagligdag
At leve med angina kan kræve visse tilpasninger i hverdagen. Det er vigtigt at lære at lytte til kroppens signaler og undgå overanstrengelse. Planlægning af aktiviteter og hvileperioder kan også være nyttigt.
Støtte og hjælp til personer med angina
Der findes forskellige støtte- og hjælpeforanstaltninger til personer med angina. Dette kan omfatte støttegrupper, rehabiliteringsprogrammer og rådgivning om livsstilsændringer og medicin.
Forebyggelse af angina
Risikofaktorer og forebyggende foranstaltninger
Forebyggelse af angina involverer at identificere og kontrollere risikofaktorer som rygning, højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes og inaktivitet. Livsstilsændringer som sund kost, regelmæssig motion og vægtkontrol kan også bidrage til at reducere risikoen for angina.
Regelmæssige kontroller og opfølgning
Det er vigtigt at opretholde regelmæssige kontroller hos lægen for at overvåge hjertets tilstand og forebygge eventuelle komplikationer. Lægen kan anbefale regelmæssige blodprøver, EKG’er eller andre undersøgelser for at vurdere hjertefunktionen.
Angina og livskvalitet
Påvirkning af livskvalitet og mentalt velvære
Angina kan have en betydelig indvirkning på livskvaliteten og det mentale velvære. Det er vigtigt at søge støtte fra sundhedspersonale, familie og venner for at håndtere de følelsesmæssige aspekter af sygdommen.
Håndtering af angina og forbedring af livskvalitet
Der er forskellige måder at håndtere angina og forbedre livskvaliteten på. Dette kan omfatte stresshåndteringsteknikker, afslapningsteknikker, motion, sunde kostvaner og deltage i rehabiliteringsprogrammer.